Indstillinger
I Netpunkts indstillinger kan visning og funktionalitet tilpasses – for både søgning, lokalisering og bestil.
Indstillinger i Netpunkt
I Netpunkt er det muligt at tilpasse, hvordan brugergrænsefladen skal se ud, og hvordan systemet skal opføre sig. Man kan for eksempel styre om lokaliseringer skal vises udfoldet, og hvilke oplysninger der skal bruges i bestillinger. Det er muligt at benytte standardindstillingerne eller oprette en eller flere profiler med personlige indstillinger.
Profil
For at oprette en ny profil:
- Gå til Menu > Indstillinger.
- Klik på Tilføj ny.
- Indtast det ønskede navn til profilen i feltet Indstilling.
- Klik på Tilføj.
- Vælg de indstillinger, der ønskes knyttet til profilen.
- Klik på Gem.
Der kan nu arbejdes i Netpunkt med de indstillinger, der er knyttet til profilen. Ved log ind på Netpunkt.dk, kan der vælges mellem de oprettede profil.
Selvom der benyttes en bestemt profil, kan der stadigvæk ændres indstillinger direkte i bestilformularen efter behov.
På søgesiden Alle materialer i Netpunkt kan man under Vælg indstillinger vælge den ønskede profil.
Profiler er tilknyttet dit login og er derfor tilgængelige uanset, hvilken computer eller browser brugeren logger ind fra.
Indstillingsmuligheder
Følgende indstillinger kan tilføjes i brugerens profiler:
- Vælg mellem Vis lokaliseringer i pop-up-vindue eller Vis lokaliseringer udfoldet.
- Skjul flere søgemuligheder: Bestem, om søgemuligheder som sprog- og materialevalg skal være foldet sammen som standard.
- Format for visning af søgeresultater: Vælg mellem Kort, MARC21, danMARC2, Udvidet eller RIS-format.
- Afhentningsbibliotek: Angiv afhentningsbibliotekets biblioteksnummer, hvis materialet skal afhentes et andet sted end det bibliotek, der er tilknyttet Netpunkt-login’et.
- Initialer: Indtast initialer eller navn, som automatisk medtages bestillinger.
- Standard interesseperiode: Definér den ønskede interesseperiode i antal måneder.
- Reserveres: Vælg, om bestillinger automatisk skal reserveres eller ej, hvis materialet ikke er tilgængeligt hos modtagerbiblioteket.
- Angiv, om det skal være muligt at fravælge kvittering i bestilformularen. Biblioteker, der bruger FBS/Cicero, må ikke fravælge kvittering.