Skan
Skan-funktionen giver mulighed for alfabetisk opslag i specifikke søgeindekser. Funktionen kan bruges til at finde præcise titler eller navne og fungerer som indgang til videre søgning.
Skanning af søgeindekser
Netpunkt tilbyder en skan-funktion, der gør det muligt i Danbib at foretage opslag direkte i specifikke søgeindekser. At skanne i søgeindekser kan være en nemmere måde at finde en præcis titel, hvis man for eksempel kender starten af titlen, eller at finde en forfatter, hvor det måske er svært at stave til navnet eller hvor der kan være flere muligheder (forskellige navneformer, flere med samme navn).
Skan fungerer som et rent alfabetisk opslag. Hvis det indtastede søgeudtryk ikke findes i indekset, viser systemet automatisk de næstkommende resultater i alfabetisk rækkefølge.
For at bruge skan-funktionen indtastes det eller de ønskede søgeord i søgefeltet uden anførselstegn. Under søgefeltet vælges det indeks, der skal skannes.
Dit skan-resultat kan overføres til søgesiden Alle materialer. Herefter kan du bruge det som udgangspunkt for videre søgning enten med søgekoder eller via søgefelter.