Gå til indhold

Netpunkt

Netpunkt er bibliotekernes professionelle indgang til den Fælles Biblioteksinfrastruktur.

Senest opdateret: 5. marts 2026

Om Netpunkt

Netpunkt.dk kan bibliotekspersonale søge og bestille materialer fra de danske bibliotekers fælleskatalog samt søge i de udenlandske databaser WorldCat og BIBSYS. Netpunkt er også indgang til søgning og opslag i abonnementstjenesterne Materialevurderinger, Litteraturtolkninger og Emneord.

Derudover giver Netpunkt bibliotekerne adgang til at håndtere bestillinger via Base over Bestillinger (BOB) samt opslag i Biblioteksvejviseren med information om danske biblioteker.

I venstremenuen her på siden finder du også vejledninger vedrørende blandt andet adgang til Netpunkt, opsætning, visningsformater samt skaf-bestilling af materialer, der ikke umiddelbart kan findes på bibliotekerne.

Ny version af Netpunkt

Den nye version af Netpunkt er ved at tage form og kan allerede nu tages i brug på beta.netpunkt.dk. Det er for eksempel muligt at foretage en lang række typer af søgninger samt afgrænse ved hjælp af facetter og filtre, se lokaliseringer, samt bestille materialer – dog endnu ikke tidsskrifter og artikler.

Derudover er det muligt via den nye version af biblioteksvejviseren på beta.netpunkt.dk/vejviser at printe køresedler og finde information om hittegods.

Endelig er en stor del af funktionalitet på den nye version af BOB – Base over bestillinger også klar til at blive taget i brug på https://beta.netpunkt.dk/bob

Tag Nyt Netpunkt i brug allerede i dag

Vi opfordrer alle biblioteker til allerede nu at bruge de nye versioner af Netpunkt og BOB, når det er muligt. Vi modtager meget gerne tilbagemeldinger på, hvad der fungerer, og hvad der bør forbedres, via Feedback-knappen i højre side af skærmbilledet.