Standarder

DBC DIGITAL arbejder med internationale og nationale standarder for metadata og søgning for at sikre sammenhæng, kvalitet og genbrug af data på tværs af systemer og organisationer. Standarderne danner grundlaget for, at bibliografiske data kan deles, integreres og anvendes effektivt i det digitale biblioteksvæsen.

I Danmark er Slots- og Kulturstyrelsen ansvarlig for standarder vedrørende katalogisering og klassifikation. De forskellige standarder og vejledninger er gennem årene udarbejdet i et bredt samarbejde i både den danske og internationale biblioteksverden med DBC DIGITAL som en central aktør.

Hvordan, materialer skal beskrives i forbindelse med katalogisering, er beskrevet i de danske katalogiseringsregler. Reglerne er baseret på seneste revision fra 1993 af den internationale standard Anglo-American Cataloguing Rules.

De nuværende katalogiseringsregler er i færd med at blive afløst af det standardiserede, internationale regelsæt RDA.

DBC DIGITAL har udarbejdet vejledninger i indeksering af henholdsvis bøger, artikler og musik, der beskriver, hvordan emneord tildeles i forbindelse med bibliografiske registreringer af disse materialetyper.

DK5 er det fælles opstillings- og klassifikationssystem for de danske folke- og skolebiblioteker. Systemet anvendes også af nogle uddannelsesbiblioteker.

DK5 bruges til at ordne bibliotekernes materialer efter emne og gør det muligt at placere og finde materialer ud fra deres faglige eller tematiske indhold.

I det følgende beskrives de forskellige regler og formater, der anvendes i forbindelse med katalogisering i den fælles biblioteksinfrastruktur, FBI.

danMARC2 er det grundlæggende indholdsformat, der beskriver formateringen af indholdet i bibliografiske poster i FBI. Formatet er baseret på det internationale MARC-format, men tilpasset danske forhold og regler for katalogisering.

Alle materialer, der registreres og katalogiseres som en del af FBI, bliver formateret i danMARC2-formatet.

danMARC2-formatet anvendes også af biblioteker, der katalogiserer i FBIKat. De komplette danMARC2-formaterede poster kan ses i Netpunkt.

Hvordan, formatet i praksis anvendes i udarbejdelsen af bibliografiske registreringer, er uddybet i DBC DIGITALs formateringsvejledninger for de forskellige materialetyper.

I forbindelse med overgangen til RDA erstattes det nuværende danMARC2-format af et nyt format, danMARC3.

MARC21 er en internationalt udbredt variant af MARC-formatet, der også benyttes i Danmark, blandt andet af Det Kgl. Bibliotek.

Slots- og Kulturstyrelsen har i samarbejde med blandet andet DBC DIGITAL udarbejdet konverteringsbeskrivelser mellem danMARC2 og MARC21:

Indholdsformaterne beskrevet ovenfor virker i sammenspil med en række forskellige rammeformater, der beskriver den tekniske indpakning af de bibliografiske registreringer i konkrete poster.

I FBI er det primære rammeformat Dansk linjeformat for udveksling af bibliografiske poster. Formatet omtales også blot som linjeformat.

Når fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker leverer bibliografiske poster til databrønden er rammeformatet ISO 2709.

Derudover anvendes i en række sammenhænge MarcXchange (ISO 25577), som er et XML-baseret rammeformat til udveksling af MARC-poster, herunder danMARC2.

MarcXchange anvendes blandt andet ved udlevering af danMARC2-poster fra databrønden via Open Search og OAI.

DKABM er en dansk standard for præsentation og udveksling af data mellem arkiver, biblioteker og museer. Standarden er XML-baseret og bygger oven på Dublin Core.

DKABM er både et indholdsformat og et rammeformat, da det både beskriver formatering af indhold og indpakning af registreringerne.

Alle poster i databrønden gemmes i DKABM-format.

Alfabetiseringsregler for danske biblioteker og bibliografier fra 1999 er fundamentet for hvordan indholdet i bibliografiske registreringer skal organiseres. Alfabetisering handler i denne sammenhæng ikke blot om bogstaver. Reglerne beskriver præcis, hvordan alle de tegn, der kan optræde i bibliografiske registreringer, skal sorteres i forhold til hinanden.

Som supplement til denne findes Ordning af registre i onlinekataloger, hvor det eksplicitte fokus er på sortering i onlinesystemer.

I 2023 udkom Udlægning til og ordning af registre i onlinekataloger, der er en enklere model, som samtidig er tilpasset en nutid, hvor bibliotekskatalogen, i højere grad end da de oprindelige regler blev udarbejdet, skal fungere i samspil med andre systemer og tjenester til søgning af information. Bemærk at reglerne i 2023-vejledningen endnu ikke er implementeret i Nationalbibliografien.

Indenfor det bibliografiske område er der fastlagt systemer for håndtering af forskellige typer af ID-numre. Dette sikrer, at man entydigt kan skelne forskellige materialer og bibliografiske registreringer fra hinanden.

ISBN er det internationale standardbognummer, der muliggør entydig identifikation af bøger og boglignende publikationer. I Danmark administreres ISBN af Dansk ISBN-Kontor.

Faustnummeret er det unikke ID-nummer for en bibliografiske post. Når et materiale registreres i Nationalbibliografien, får det tildelt et faustnummer.

Det er DBC DIGITAL, der administrerer faustnumrene.

Det centrale søgesprog i FBI er CQL, som er en del af en udbredt, international standard for søgning.

CQL er et fleksibelt og generelt sprog til internetsøgning, der kombinerer enkelheden fra eksempelvis CCL og fritekstsøgning med avancerede funktioner.

Complex Search og Open Search, der anvendes i for eksempel Bibliotek.dk, Netpunkt, Cicero og Folkebibliotekernes CMS, understøtter CQL på niveau 2 som søgesprog.

At understøtte CQL på niveau 2 betyder, at systemet giver brugerne mulighed for at:

• Bruge booleske operatorer som AND, OR og NOT.
• Foretage feltspecifik søgning (fx søgning på titel, forfatter eller emne).
• Anvende sammenligningsoperatorer som <, >, =, <=, >= for mere præcise resultater.
• Udføre frasesøgninger, hvor søgeordene skal optræde i en bestemt rækkefølge.

CQL er en central del af SRU-specifikationen (Search/Retrieval via URL), som er en international standard for søgning og hentning af data via URL-baserede protokoller.