Gå til indhold

Infomedia for slutbrugere

Infomedia for slutbrugere gør det muligt for brugere at få adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia via Bibliotek.dk og bibliotekernes hjemmesider.

Senest opdateret: 21. august 2025

Indhold

For at en artikel eller anmeldelse kan tilgås via Infomedia for slutbrugere, skal den være registreret i Dansk Artikelindeks og enten have fået tildelt et Infomedia-ID-nummer ved registreringen eller være tilføjet retrospektivt. Størstedelen af de registrerede artikler og anmeldelser har et Infomedia-ID.

Aviser

Servicen giver adgang til artikler og anmeldelser fra følgende aviser:

  • Aktuelt: 1996 – april 2001 (avisen ophørt).
  • Berlingske Tidende: Fra 1990 og frem.
  • Information: Fra september 1997 og frem.
  • Kristeligt Dagblad: Fra 2001 og frem.
  • Weekendavisen: Fra 1990 og frem.

Tidsskrifter

Servicen giver adgang til artikler fra følgende tidsskrifter:

  • Berlingske Nyhedsmagasin: Januar 2011 – november 2011 (indgår derefter i Berlingske Tidende).
  • Computerworld: Fra august 2011.
  • Danske Kommuner: Fra maj 2011.
  • Ingeniøren: Fra august 2011 – med links til både Infomedia og onlineversion.
  • Mandag Morgen:
    • Fra april 2011 – 2012, nr. 23 (trykt udgave ophørt).
    • Fra 2012, nr. 24 – link til både Infomedia og onlineversion.
  • Mandag Morgen Navigation: Fra 2012, nr. 1 – link til både Infomedia og onlineversion.
  • Sygeplejersken: Fra september 2011.
  • Ugebrevet A4: Januar 2011 – april 2019. Med links til både Infomedia og onlineversion.
  • Ugeskrift for Læger:
    • Trykt udgave fra januar 2010 – Årg. 175, nr. 50 (2013).
    • Onlineversion fra 1. februar 2020.
  • Videnskab.dk [online]: Fra januar 2012 – link til både Infomedia og onlineversion.
  • Zetland [online]: Fra september 2019. Link til både hjemmeside (adgangsbegrænsning) og Infomedia.

Forudsætninger for slutbrugeradgang

For at brugere kan få adgang til Infomedia-artikler og -anmeldelser hjemmefra, skal følgende være opfyldt:

  1. Bibliotekets abonnementer:
  2. Tekniske krav:
    • Bibliotekets system skal kunne håndtere opslag i lånerregisteret via lånertjekservicen – se nedenfor.
    • Firewallen skal åbnes for lånertjekopkald fra DBC DIGITALs IP-adresser.
  3. Brugerkrav:
    • Brugeren skal være registreret som låner ved biblioteket, men behøver ikke at bo i bibliotekets kommune.

Brug via Bibliotek.dk

For at læse Infomedia-artikler og -anmeldelser via Bibliotek.dk skal brugeren være logget ind. Linket til artiklen er dog synligt for alle.

Poster med adgang til Infomedia vil vise et link, typisk Læs artiklen eller Læs anmeldelsen. Når brugeren klikker på linket, tjekker Bibliotek.dk brugerens og bibliotekets adgange, hvorefter artiklen vises.

Ved fejl vises en fejlbesked, for eksempel at brugeren mangler login.

Opsætning af Lånertjekmetode i VIP

For at brugere kan få adgang til Infomedias artikler via for eksempel Bibliotek.dk eller bibliotekets lokale hjemmeside, skal biblioteket aktivere lånertjek i VIP:

  1. Opret lånertjekmetode:
    • Gå til Slutbrugere > Lånertjek i VIP.
    • Opret en lånertjekmetode og aktiver den for Infomedia Fjernadgangsservice.
  2. Aktivering:
    • Under Fælles lånertjekservice i VIP skal Infomedia aktiveres.

For yderligere information, se de generelle vejledninger om lånertjek og lånertjek i VIP.