danMARC2-formatet
Om forskellen på katalogisering og formatering. Samt overordnet beskrivelse af danMARC2-formatet.
Katalogisering og formatering
Ved katalogisering vælger man, hvordan man vil beskrive materialet i henhold til katalogiseringreglerne – fx. hvilken titel skal vælges, hvis en bog har forskellig titel på omslag og titelside, hvilken type udgivelse falder bogen ind under: Er der tale om en billedbog, der er blevet til i samarbejde mellem kunster og forfatter eller er bogen en tekst, der som noget sekundært indeholder illustrationer og hvilke kontrollerede opslag på ophav giver typen anledning til?
Formatering omsætter den intellektuelle katalogisering efter reglerne til maskinlæsbar form. danMARC2-formatet opdeler posterne i felter og delfelter.
Omsat til katalogiseringsreglernes sprogbrug svarer et felt nogenlunde til et afsnit (titel- og ophavsangivelse, udgavebetegnelse, publicering, fysisk beskrivelse osv.), mens et delfelt svarer til et element (hovedtitel, paralleltitel, undertitel, første ophavsangivelse osv.).
Felter
Et fuldt udskrevet felt i basen kan fx se sådan ud:
100 00 *a Omar *h Sara
(De første 3 cifre er selve feltnummeret – her 100 (person som opstillingselement))
Feltnummeret består altid af 3 tegn – et 3-cifret tal mellem 001 og 999.
Feltnumrene mellem 001-999 må kun anvendes som defineret i danMARC2.
Lokale felter kan principielt defineres og anvendes, jf. danMARC2, indledningen, punkt 1.2.2.
Dette gøres dog i FBS-sammenhæng i fællesskab for alle biblioteker og kun feltet y08 er defineret. Øvrige lokale data kan fremgå af en påhængspost til den fælles post.
Indikatorer
De næste 2 cifre er indikatorer (kaldes 1. indikator og 2. indikator)
100 00 *a Omar *h Sara
Indikatorerne er som hovedregel 00 i de felter DBC anvender i fællesposter.
Delfelter
Felterne opdeles yderligere i et eller flere delfelter betegnet med små bogstaver:
100 00 *a Omar *h Sara
Delfelternes betydning er forskellig fra felt til felt. I felt 100 er delfelt a efternavn(e), delfelt h fornavn(e).
Nummeratordelfelt å
Indholdet af delfelt å er et tal fra 1 og opefter.
Delfelt å anvendes til følgende:
1. Sammenkædning af felter
Det kan i nogle tilfælde (navnlig ved analyser) være ønskeligt at sammenkæde indholdet af to felter. Dette gøres ved at tildele de sammenhørende felter et delfelt å indeholdende den samme værdi.
531 00 *a Indhold:
770 00 *å 1 *a Andersen *h Benny *c f. 1929
770 00 *å 2 *a Andersen *h H. C. *c f. 1805
…
770 00 *å 14 *a Bang *h Herman
…
795 00 *å 1 *a Varmedunken
795 00 *å 2 *a Skyggen
…
795 00 *å 14 *a Franz Pander
(Benny Andersen sammenkædes med titlen Varmedunken, H.C. Andersen med titlen Skyggen osv.
2. Præcis udpegning af henvisningsmål
Delfelt å anvendes ligeledes til en præcis udpegning af et henvisningsmål.
Felter der kan være henvisningsmål, men ikke i sig selv er en henvisning (fx 700, 710 og 440) tildeles et delfelt å hvis feltet er gentaget og hvis feltet samtidigt er et henvisningsmål
Alle henvisninger tildeles et delfelt z. Indholdet af delfelt z er feltnummeret på henvisningsmålet. Hvis henvisningsmålet indeholder et delfelt å, anføres indholdet af delfelt å på henvisningsmålet efter en skråstreg i delfelt z.
Dvs.
A)
710 00 *a Danmarks Idrætsforbund
910 00 *a DIF *z 710
(Der er kun et felt 710 i posten og delfelt å er derfor ikke nødvendigt)
B)
710 00 *s Roskilde Kommune
710 00 *s Lejre Kommune
(Der er flere 710-felter i posten, men ingen af disse er henvisningsmål, derfor er delfelt å ikke nødvendigt)
245 00 *a Roskilde *c bevaringsværdier i byer og bygninger 1990 …
710 00 *å 1 *c Planstyrelsen
710 00 *s Roskilde Kommune
710 00 *a Elgstrømgruppen ApS
910 00 *c Miljøministeriet *c Planstyrelsen *z 710/1
(Der er flere 710-felter i posten. Et af disse er et henvisningsmål og får derfor tilføjet et delfelt å)
Det er ikke nødvendigt at anføre delfelt å på felter, der ikke er henvisningsmål (- i sidste tilfælde er der ingen henvisning til Roskilde Kommune eller Elgstrømgruppen ApS – delfelt å anføres derfor ikke i disse felter).
Flere henvisninger til samme felt formateres som i nedenstående eksempel:
710 00 *å 1 *a International Senior Dance Congress *k 2016 *j Pamhagen
710 00 *å 2 *a Landsforeningen Dansk Senior Dans
910 00 *a ISDC *z 710/1(a)
910 00 *a Dansk Senior Dans, Landsforeningen *z 710/2
910 00 *a Landsforeningen Dansk Seniordans *z 710/2
Bemærk, at hvis man ikke ønsker at henvise til hele feltindholdet, anføres de delfelter man henviser til i parentes og med komma imellem, hvis der henvises til flere delfelter. En evt. forekomst af delfeltet kan også beskrives, jf. nedenfor.
710 00 *c Danmarks Miljøundersøgelser*c Afdeling for Kystzoneøkologi
910 00 *c Afdeling for Kystzoneøkologi, Danmarks Miljøundersøgelser*z710
910 00 *c Miljø- og Energiministeriet*c Danmarks Miljøundersøgelser*z 710(c1) 910 00 *c DMU*z 710(c1)
Henvisninger til henvisninger:
Delfelt å kan også optræde i henvisninger, når henvisningen i sig selv er et henvisningsmål:
710 00 *å 1*a Vandkvalitetsinstituttet
710 00 *å 2*a Dansk Akvakultur Institut
910 00 *a VKI *z 710/1
910 00 *å 1*a Akademiet for de Tekniske Videnskaber *c Vandkvalitetsinstituttet *z 710/1
910 00 *a ATV *z 910/1(a)
910 00 *a Akademiet for de Tekniske Videnskaber *c Dansk Akvakultur Institut *z 710/2
Verifikationsdelfelter
For at adskille ikke-kontrollerede og kontrollerede former af navne mv. fra hinanden, er der i danMARC2 mulighed for at anføre et verifikationsdelfelt.
Da navneformer mv. som opslag i fællesposter altid skal være kontrollerede samme sted, skal folkebibliotekerne ikke anføre verifikationsdelfelter i posterne.
Der er dog følgende undtagelse: felt 440, – se under dette felt i feltgennemgang.
Sumdelfelter og specifikke delfelter
I en lang række notefelter er der mulighed for at specificere indholdets karakter i flere delfelter . Se fx felt 512 i kapitel 4.
Hele noten kan dog også blot formateres i sin fulde ordlyd i delfelt a (= sumdelfelt).
Formatering i specifikke delfelter fremfor sumdelfelt har den fordel, at man kan lade notens oplysninger indgå i mere specifikke søgemæssige sammenhænge. Fx vil titeloplysninger i noter umiddelbart kunne søges sammen med andre titeloplysninger og ikke kun i brede notesøgninger. Hvis der formateres i et sumdelfelt, vil en titel skulle gentages som opslag i felt 745 for at dække behovet ved søgning.
Ophav nævnt i specifikke delfelter i noter vil kunne indgå i enkeltordsregistre på ophav.
Ønskes der kontrollerede opslag på navnet som helhed må sådanne navne herudover formateres i fx. felt 700/felt 710. Funktionen af kontrollerede opslag er bl.a., at man ved et klik på et navn i grænsefladen, søger i langordsregistre, der indeholder præcis den form af navnet, der er vedtaget og dermed samler alle poster med dette opslag.
Enkeltords- og langordsregistre indhold af felter og delfelter er defineret på nationalt plan i Praksisregler for søgeveje.
DBC formaterer i specifikke delfelter, når det er forholdsvist simpelt og giver mening.
Bliver noten kompliceret at formulere, når der skal tages hensyn til opsplitning i delfelter formateres i sumdelfeltet.
Indholdsciterende noter blev oprindeligt formateret i sumdelfeltet i felt 530 – men vil fremover i stigende grad fremgå i specifikke delfelter.