Materialevalg
Søgekoder og eksempler på søgninger til brug i forbindelse med materialevalg i Cicero.
Søgning i forbindelse med materialevalg
Når et bibliotek opretter søgninger i forbindelse med materialevalg, er det ofte nødvendigt at kunne udtrykke for eksempel målgruppe eller materialetype i søgestrengen.
Hertil kommer at biblioteket bør tage stilling til, om færdige forkatalogiseringer (katalogiseringer af materialer der endnu ikke er udkommet) skal indgå i materialevalget.
Færdige forkatalogiseringer er helt færdige poster på endnu ikke udgivet materiale, inklusiv eventuel materialevurdering, der først vil få DBF- og BKM-koder ved udgivelsen, men som bibliotekerne kan starte bestilling af, så de kan indgå i bibliotekets bestand tættere på udgivelsestidspunktet.
Hvad er DBF og BKM?
DBF står for Dansk Bogfortegnelse og er et overblik over alle bøger, der udgives i Danmark. Oprindeligt var Dansk Bogfortegnelse en selvstændigt udgivet oversigt. I dag er den en del af nationalbibliografien, hvor registreringer af materialer, afmærkes med en kode, der viser, at de er en del af Dansk Bogfortegnelse.
BKM står for bibliotekskatalogiseret materiale. Der er tale om nationalbibliografiske poster, der er udvalgt som egnede for folkebiblioteker og derfor suppleret med emneord og noter, som ikke fremgår af oplysningerne i nationalbibliografien.
Nedenfor vises relevante søgekoder samt eksempler på brugbare søgninger.
Målgrupper
Søgekoden for målgruppe (voksne, børn, skolematerialer) er sf.
Eksempler:
Søgning på voksenmaterialer: sf=v
Søgning på børnematerialer: sf=b
Søgning på skolematerialer: sf=s
Udgivelsesstatus
Hvis søgestrengen skal afgrænse på posternes udgivelsesstatus (ny titel, ny udgave, nyt oplag), anvendes søgekoden uu på bibliotekskatalogiserede materialer.
Eksempler:
Søgning på nye titler (dvs. ikke tidligere registreret): uu=nt
Søgning på ny udgaver og oplag: uu=nu or uu=op
Materialetyper
Søgekoden for materialetype er ma.
Eksempel:
ma=xx or ma=xe
Søgning på enten trykt materiale (xx) eller onlinemateriale (xe).
Forslag til standardsøgestrenge
Her er en række søgestrenge, der kan bruges som i materialevalgsarbejdet.
BKM - nye titler, bogligt materiale
Søgning på bibliotekskatalogiseret bogligt materiale, som ikke er udkommet før eller ikke tidligere har været medtaget i BKM, og som er markeret for børn:
Eksempel på søgning:
sf=b and uu=nt and ma=xx and kk=bkm201934
Tilsvarende søgning markeret til skoler:
sf=s and uu=nt and ma=xx and kk=bkm201934
DBF - bogligt materiale
Nye materialer i Dansk Bogfortegnelse, som ikke er bibliotekskatalogiseret eller forkatalogiseret.
Søgekoden er dbf efterfulgt af årstal.
Eksempel på søgning:
kk=dbf201934 and uu=nt and ma=xx not (kk=bkm or kk=ffk)
Tilsvarende søgning afgrænset til skolematerialer og ikke bibliotekskatalogiserede materialer dækkende hele 2019:
kk=dbf2019* and sf=s and uu=nt and ma=xx not kk=bkm*
BKM - nye udgaver og oplag, bibliotekskatalogiseret bogligt materiale
Nye udgaver og oplag af tidligere udgivet materiale.
Eksempel på søgning:
(uu=op or uu=nu) and ma=xx and kk=bkm201934
Afgrænset til skolematerialer:
sf=s and (uu=op or uu=nu) and ma=xx and kk=bkm201934
BKM - med eller uden forkatalogiseringer
Hvis færdige forkatalogiseringer skal indgå i materialevalget.
Eksempler på søgninger:
(kk=bkm201942 or kk=ffk201942) and ma=xx
(kk=bkm201942 or kk=ffk201942) and sf=b and ma=ly
Eksempler på søgninger, hvor færdige forkatalogiseringer ikke er medtaget:
kk=bkm201912 and ma=xx
kk=bkm201912 and sf=b and ma=ly
kk=bkm201912
BKM - Skolemarkerede bibliotekskatalogiserede materialer, som ikke er online
Alle bibliotekskatalogiserede skolemarkerede materialer, trykte materialer, noder, film og lydbøger, men ikke online-materialer:
Eksempel på søgning:
sf=s not ma=xe and kk=bkm2019*
Folkeskolens grundfortegnelse
Alle skolemarkerede titler med ugekode – svarende til folkeskolens grundfortegnelse.
Eksempel på søgning:
(kk=bkm201903 or kk=dbf201903) and sf=s
Rettede titler
Rettede BKM-poster frem søges med søgekoden kk=bkr.
kk=bkr201942