Gå til indhold

Buggi for skoler

Buggi gør det nemt for elever omkring 3.-5. klassetrin at finde bøger på skolens bibliotek, også når der ikke er mulighed for, at alle elever kan få hjælp fra en voksen på samme tid.

Senest opdateret: 19. august 2025

Få mere ud af jeres eksisterende bogsamling

Med Buggi får I mest muligt ud af de bøger, I allerede har. Buggi er skræddersyet til netop jeres skole og viser kun de bøger, der findes på jeres skolebibliotek. På den måde sikrer I, at samlingen af fysiske bøger bliver mere synlig og anvendt.

Nye bøger, der købes ind til skolen, kommer automatisk med i Buggi på baggrund af skolens beholdningsdata – opdateres én gang i døgnet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet Buggi-nyt for skoler.

Kan bruges alle steder

Buggi kan bruges hjemmefra, i klasselokalet eller direkte på skolebiblioteket – via computer, tablet eller mobil.

Samspil med eReolen Go

Hvis bøgerne også findes som e-bøger eller lydbøger på eReolen Go, kan Buggi sættes op til at linke direkte til dem. Det giver eleverne flere muligheder for at få adgang til de bøger, de er interesserede i.

Fra inspiration til boghylde

Når eleverne finder en bog i Buggi hjælper en enkel illustration dem med at finde bogen på hylden. Hvis bogen ikke er hjemme, linker Buggi til værksiden i Cicero Surf, hvor eleverne kan logge ind og reservere bogen.