Buggi
Den helt rigtige bog giver lyst til at læse mere!
Den helt rigtige bog giver lyst til at læse mere!
Buggi er et lækkert og intuitivt inspirationsværktøj, som ved hjælp af emojier, interaktive visuelle elementer, bagvedliggende metadata og kunstig intelligens guider børn til at finde bøger, der passer til deres interesser og behov. Der bliver hele tiden tilføjet nye titler, så børnenes læselyst hele tiden får nye input.
Buggi er målrettet de 8-12 årige, hvilket svarer til børn i 3. til 5. klasse, og kan bruges i både skoler og på biblioteket.
Bøger, der rammer plet
Buggi er designet til at finde præcis de bøger, der matcher det enkelte barns ønsker og læseniveau.
Vi har undersøgt, hvad der er vigtigt for børn, når de vælger bøger, og på den baggrund har vi skabt nye, spændende måder at opdage bøger.
Bøgerne er tagget med de læseoplevelser, der betyder noget for børn: Hvor sjov er bogen? Hvilken stemning har den? Hvor mange illustrationer er der? Buggi kombinerer disse karaktertræk ved hjælp af kunstig intelligens for at finde og skabe nye forbindelser mellem bøgerne. På den måde foreslår Buggi altid de mest relevante titler for det enkelte barn.
Sjov og intuitiv oplevelse med emojier
Buggi er sjov og nem at bruge, og børn kan selv finde rundt i den legende og visuelt engagerende brugerflade. Vi ved det, for vi har testet Buggi på rigtige børn!
I Buggi behøver man ikke at bruge tekst til at søge efter bøger. I stedet viser emojier og interaktive figurer vej til bøger med den ønskede stemning, sværhedsgrad og meget mere.