Bibliotekets brugeradministrator
Brugeradministratoren er den medarbejder på et bibliotek, der har rettigheder til at oprette og administrere kollegaers adgang til DBC DIGITALs systemer i VIP-basen.
Sådan får brugeradministrator adgang
For at få adgang skal bibliotekets brugeradministrator (for skolerne den kommunale PLC-ansvarlige) kontakte DBC DIGITALs kundeservice.
På kundeservice-siden vælges Opret en sag > Produkter for biblioteksprofessionelle > VIP-basen, og i emnefeltet skrives Brugeradministrator.
Følgende oplysninger skal angives:
“Jeg ønsker at blive oprettet som VIP brugeradministrator.”
- Navn
- Initialer til bruger-ID
- Biblioteksnummer
Når anmodningen er behandlet, tildeles brugeradministratoren rettigheder til at oprette, redigere og slette brugere med login til Netpunkt, VIP og FBI-Kat. Denne rolle kaldes VIP brugeradmin.
Brugeradministratoren har mulighed for at oprette en anden bruger med samme rettigheder, så der altid findes en ekstra brugeradministrator på biblioteket. Hvis bibliotekets brugeradministrator er forhindret i at oprette nye brugere, kan DBC DIGITALs kundeservice hjælpe.
Roller
Brugeradministrator har i VIP-basens venstremenu adgang til menupunktet Brugere. Herfra er det muligt at oprette nye brugere, se og redigere eksisterende brugere samt slette brugere.
Brugeradministrator kan tildele brugere følgende roller:
- NETPUNKT – giver adgang til Netpunkt.
- VIP brøndprofiler – giver adgang til opslag i og administration af bibliotekets brøndsøgeprofiler i VIP.
- VIP basis – giver adgang til opslag i og administration af bibliotekets basisoplysninger i VIP.
- VIP brugeradmin – giver bruger administratoradgang. Dvs. rettigheder til oprette, redigere og slette personlige logins til Netpunkt, VIP og FBI-Kat på bibliotekets vegne. VIP basis er inkluderet i denne rolle
- FBIKat – giver adgang til bibliotekets katalogiseringsklient, FBI-Kat.
Opret brugere
En ny bruger oprettes således:
- Vælg Brugere > Tilføj brugerprofil.
- Udfyld felter og afmærk en eller flere roller.
- Klik Gem ændringer
Der sendes nu en autogeneret mail til brugeren med brugerens login: Biblioteksnummer, Bruger-ID og Adgangskode. Samme login kan bruges til alle brugerens roller. Mailen starter med “Du er nu oprettet på DBC DIGITALs systemer”. Afsenderadressen er: no-reply@dbc.dk.
Redigér brugere
Under menupunktet Brugere kan brugeradministrator se hvilke ansatte, der allerede har personligt login, og hvilke roller de har. Brugeradministrator kan tildele eller fjerne roller for den enkelte bruger ved at ændre afmærkninger ud for de forskellige roller.
Når brugeradministrator har trykket på Gem ændringer, modtager brugeren en autogenereret mail om, at der er ændret i vedkommendes roller.
Slet eller inaktivér brugere
Brugere, som ikke længere er ansat på biblioteket, skal slettes manuelt i Brugere-menuen i VIP.
Brugere, som ikke har brugt deres personlige login i seks måneder, deaktiveres automatisk. De kan kun genaktiveres ved henvendelse til DBC DIGITALs kundeservice.
Ny adgangskode
Hvis en bruger ønsker at vælge en ny adgangskode, gøres dette fra loginsiden:
- Vælg Ny adgangskode nederst til højre.
- Indtast biblioteksnummer og bruger-ID.
Brugeren får herefter tilsendt en sikkerhedskode til sin mail. Sikkerhedskoden indsættes efterfølgende i formularen, og det er nu muligt at oprette en ny adgangskode.
Krav til adgangskoden:
- Adgangskoden skal bestå af mindst 15 tegn.
- Det er ikke tilladt at bruge talrækker med 4 eller flere sammenhængende cifre, f.eks. 1234 eller 12345.
- Visse tegn- og bogstavsekvenser, f.eks. qwer, abcd eller abcde, er ikke tilladt.
- Almindeligt anvendte ord, herunder password, kan ikke bruges.
- Tidligere anvendte adgangskoder kan ikke genbruges.
Glemt bruger-ID
Hvis en bruger har glemt sit bruger-ID, skal de henvende sig til bibliotekets brugeradministrator eller DBC DIGITALs kundeservice.