Gå til indhold

Overblik over bestillinger

BOB er opdelt i tre faneblade, der afspejler forskellige typer bestillinger. Denne side giver et overblik over de tre kategorier.

Senest opdateret: 15. september 2025

Typer af bestillinger i BOB

Efter login præsenterer BOB tre overordnede faneblade:

  • bibliotek.dk til os
    Bestillinger sendt fra slutbrugere via Bibliotek.dk til biblioteket.
  • DanBib til os
    Bestillinger fra andre biblioteker, som biblioteket som långiver skal levere materiale til.
  • DanBib fra os
    Bestillinger biblioteket som låntager har sendt til andre biblioteker.

Man kan skifte mellem fanerne ved at klikke øverst i grænsefladen.

(screenshot)

Visning pr. afdeling

I dropdown-menuen Afdeling kan vælges:

  • Kun bestillinger til én specifik afdeling – vælg her afdelingen navn.
  • Bestillinger til både Hovedbibliotek og filialer

Efter log ind vises som udgangspunkt alle bestillinger til hele biblioteksvæsenet, det vil sige til både hovedbibliotek og filialer. Dette kan ændres under Opsætning.

Bibliotek.dk til os

Her findes bestillinger, der er afgivet af bibliotekets brugere i Bibliotek.dk. Bibliotekets personale behøver typisk kun forholde sig til de åbne bestillinger.

Åbne bestillinger

Åbne bestillinger er bestillinger, biblioteket skal tage stilling til og håndtere manuelt. Det kan for eksempel være:

  • Bibliotek.dk-bestillinger der ikke er blevet automatiserede.
  • Bestillinger på egne materialer der ikke automatisk er blevet reserveret i jeres lokalsystem.

I dropdown-menuen Vis bestillinger kan visningen af åbne bestillinger underinddeles ud fra om de lokaliseret til eget bibliotek eller ej.

  • Åbne lokaliseret til eget bibliotek er bestillinger fra Bibliotek.dk på materialer, biblioteket selv har beholdning på, men hvor det ikke er lykkedes at oprette en reservation automatisk via NCIP.
  • Åbne ikke lokaliseret til eget bibliotek er bestillinger fra Bibliotek.dk, hvor der ikke er lokaliseret en beholdning på biblioteket og, hvor der ikke er oprettet et automatisk fjernlån. Disse skal typisk håndteres som manuelle fjernlån og bestilles fra et andet bibliotek.
Afsluttede bestillinger

Afsluttede bestillinger skal biblioteket som udgangspunkt ikke gøre mere ved. Dette inkluderer:

  • Bibliotek.dk-bestillinger der er blevet lavet til automatisk fjernlån.
  • Bestillinger hvor der er oprettet en reservering i bibliotekets lokalsystem via NCIP.
  • Bestillinger biblioteket allerede har afsluttet manuelt.

Afsluttede bestillinger er i dropdown-menuen inddelt som enten afsluttede lokaliseret til eget bibliotek eller afsluttede ikke lokaliseret til eget bibliotek.

Når en Bibliotek.dk-bestilling bliver lavet til et automatisk fjernlån, resulterer det i to bestillinger i BOB:

  • Den oprindelige Bibliotek.dk-bestilling, som vises som afsluttede ikke lokaliseret til eget bibliotek, under fanebladet bibliotek.dk til os.
  • Den automatiserede fjernlånsbestilling under fanebladet DanBib fra os.

Bestillinger oprettet som automatisk fjernlån vises i BOB som afsluttede, da de ikke kræver yderligere behandling.

DanBib til os og DanBib fra os

Disse to faner anvendes ved fjernlånsarbejde mellem biblioteker:

  • DanBib til os: Biblioteket er långiver på bestillinger modtaget fra andre biblioteker.
  • DanBib fra os: Biblioteket er låntager på bestillinger sendt ud til andre biblioteker.

Begge faner giver via dropdown-menuen Vis bestillinger mulighed for at filtrere mellem:

  • Ubesvarede bestillinger (standardvisning)
  • Besvarede bestillinger (hvor låntager eller långiver har reageret)
  • Automatisk fjernlån
  • Afsluttede bestillinger