Gå til indhold

Visning af poster

Visningen af materialer i Bibliotek.dk er opdelt i flere sektioner, der hjælper brugeren med at navigere og finde relevante oplysninger.

Senest opdateret: 4. september 2025

Visning i Bibliotek.dk

Søgeresultater i Bibliotek.dk vises i et kort, overbliksskabende format. Når brugeren klikker på et materiale foldes det udvidede format ud, som giver adgang til forskellige udgaver, uddybende information, anmeldelser og inspiration til andre relevante materialer og emner.

Kort format

I oversigten over søgeresultatet vises posterne i kort format, som indeholder:

  • Forside – fra den nyeste udgave
  • Titel
  • Forfatter/ophav
  • Materialetype
  • Bogmærke

Brugeren kan klikke hvor som helst på posten for at blive ledt videre til værksiden for materialet i fuldt format. Hvis brugeren klikker på en bestemt Materialetype (for eksempel E-bog) vil det være informationen om denne, der vises i fuldt format.

Udvidet format

Det udvidede format indeholder alle oplysninger fra det korte format samt yderligere detaljer:

  • Brødkrummesti – viser materialets placering i strukturen (eksempel: Bøger / skønlitteratur / noveller).
  • Serietilknytning (hvis materialet er del af serie).
  • Bestil-knap eller tilsvarende.
  • Antal biblioteker med beholdning, hvis det er et fysisk materiale.

Som standard vises forsiden fra den nyeste udgave. Hvis der findes flere udgaver med forskellige forsider, kan brugeren bladre mellem dem.

Hvis en bruger vælger en digital materialetype, ændres teksten på Bestil-knappen, så den passer til det valgte format, for eksempel Gå til bogen.

Faneblade

Ud over de grundlæggende oplysninger kan brugeren i udvidet format navigere gennem yderligere information via faner. Fanerne vises kun, hvis de indeholder oplysninger vedrørende det viste materiale. For eksempel vises Serie kun, hvis værket er en del af en serie, og Emneord vises kun, hvis posten indeholder emneord.

Detaljer

Indeholder, i det omfang informationerne findes og er relevante for materialet, oplysninger om den seneste udgave:

  • Sprog
  • Omfang (for eksempel sidetal)
  • Udgivelsesår
  • Originalår
  • Genre og form
  • Ophav
  • dk5-klassemærke
Indhold

Viser værkets indholdsfortegnelse.

Emneord

Viser postens emneord samt Lignende emneord, der er relateret via andre poster, og kan bruges som inspiration til at finde materialer, der minder om.

Serie

Hvis værket indgår i en serie, vises seriens navn her.

Minder om

Et inspirationsbånd med materialer, der minder om det valgte materiale og har samme materialetype. Båndet genereres ud fra data som:

  • Lån
  • Klik på lignende poster i søgeresultater
  • Stemningsemneord og andre appeldata
Anmeldelser

Her vises anmeldelser og bibliotekernes materialevurderinger.

  • Materialevurderinger vises altid først og kan foldes ud.
  • Anmeldelser præsenteres i rækkefølge efter tilgængelighed:
    • Online-anmeldelser uden begrænsninger (fx Litteratursiden)
    • Avisanmeldelser med adgang via Infomedia
    • Anmeldelser uden online adgang
Informationer og udgaver

Værkets udgaver vises opdelt efter materialetype med bøger først. Inden for hver materialetype vises udgaverne i kronologisk rækkefølge. Udgavevisningen indeholder flere informationer om den enkelte end Detaljer-fanebladet gør om værket.