Bibliotek.dk
Bibliotek.dk er hele den danske nationalbibliografi og alle bibliotekernes materialer samlet ét sted – og med adgang for alle.
Hvad er Bibliotek.dk?
På Bibliotek.dk er det muligt at søge og bestille bøger, artikler, musik, film og spil fra alle landets folkebiblioteker og forskningsbiblioteker.
Bibliotek.dk finder automatisk frem til det bibliotek, hvor materialet er først tilgængeligt, og leverer det til det bibliotek, som brugeren ønsker.
Bibliotek.dk indeholder en række hjælpesider, hvor både bibliotekspersonale og slutbrugere kan få vejledning i at anvende Bibliotek.dk. Se bibliotek.dk/hjaelp.
Dokumentationssiden her giver supplerende oplysninger om bibliotek.dk, herunder detaljer om systemets funktionalitet, søgemuligheder og tekniske aspekter. Dokumentationen henvender sig primært til bibliotekspersonale og andre professionelle brugere, der har behov for en dybere forståelse af systemet.