Gå til indhold

Angivelse af biblioteksrelevans

Gennemgang af DBC DIGITALs praksis for angivelse af biblioteksrelevans for forskellige typer af materialer.

Senest opdateret: 11. september 2025

Indledning

Søgeeksemplerne nedenfor er lavet med udgangspunkt i de danske bibliotekers fælleskatalog via Netpunkt, men koderne kan også bruges i for eksempel Cicero.

Biblioteksrelevans

Alt bibliotekskatalogiseret materiale mærkes fra 2008 med én kode: BKM

BKM-koderne får – ligesom de gamle seddelfortegnelseskoder – tilføjet en ugekode, for eksempel 201202 (år 2012, uge 2).

Ekspreskatalogiserede titler er markeret med en særlig katalogkode: BKX

Søgekode for katalogkoder: kk

Eksempel:

kk=bkm201903

Søger alle BKM-titler fra uge 3 i 2019.

Ældre koder for biblioteksrelevans

Fra 2012 omfatter BKM også netdokumenter, der før havde katalogkoden NET.

Katalogkoderne SFD, SFG, SFA og SFM bruges fra 2008 ikke længere.

Fra 1999-2007 blev følgende kategorier anvendt:

  • a – bøger og elektroniske materialer i fysisk form af interesse for alle folkebiblioteker
  • h – bøger og elektroniske materialer i fysisk form af interesse for større folkebiblioteker
  • c – musik-cd’er af interesse for folkebiblioteker herunder børnebiblioteker
  • d – musik-dvd’er af interesse for folke- og skolebiblioteker

Fra 2008-2010 (2010:04) blev følgende koder anvendt:

  • a – materialer med almen folkebiblioteksrelevans
  • y – materialer der ligger ud over folkebibliotekernes basisniveau (koden afløser den gamle kode: h)

Kan søges med søgekoden sf.

Materialevurdering/lektørudtalelse

Posterne afmærkes hvis der findes en materialevurdering eller tilsvarende af det katalogiserede materiale:

  • l – materialer hvortil der findes lektørudtalelse
  • m – materialer hvortil der findes en multimedievurderingvurdering
  • n – materialer hvortil der findes en filmvurdering
  • o – materialer hvortil der findes en diskodiagnose

Kan søges med søgekoden sf.

Eksempel:

kk=bkm201903 and sf=l

Søger på bibliotekskatalogiserede materialer fra 2019, uge 3, hvortil der findes en lektørudtalelse.

Målgruppe

De titler, der udvælges til bibliotekskatalogisering (BKM), vurderes og afmærkes også i forhold til målgrupper, for eksempler børn/voksen og alle biblioteker/skolebiblioteker.

De materialer (bøger og AV-materialer), der har særlig relevans for skolebibliotekets materialevalg, får en s-afmærkning. Det er materialer, som henvender sig til børn og unge fra børnehaveklasse til og med 10. klasse, lærere i folkeskolen og skolebestyrelser.

Både nye titler, nye udgaver og nye oplag (udgivelsesstatus) afmærkes med målgruppe. Mærkning foretages af DBC DIGITAL.

Koder for målgruppe:

  • v – materialer for voksne
  • b – materialer for børn
  • s – materialer for skoler

Søgekode for målgruppe: sf

Eksempel:

kk=bkm201904 og sf=s

Søger på bibliotekskatalogiserede materialer fra 2019, uge 4, med skolebiblioteker som målgruppe.

Der findes også skolebiblioteksrelevante titler (for eksempel lærebogssystemer, arbejdsbøger og opgavehæfter), som ikke er BKM-markerede i Dansk Bogfortegnelse (DBF).

Disse kan for eksempel fremsøges således:

kk=dbf201504 not kk=bkm201504 and sf=s

Ældre koder for målgruppe

Fra 1999-2007 fandtes også disse mærkninger:

  • f – av-materialer egnet for voksne (dog kun cd-rom’er hvis hovedindholdet er billede eller lyd)
  • k – musik – klassiske standardværker – kun brugt fra 2000-2006.

Søges med søgekoden ka eller sf.

Anbefalet aldersgruppe

På børnelitteratur angives den aldersgruppe som materialet henvender sig til – op til og med 16 år.

Egner et materiale sig for de 5-7-årige inddateres hvert af disse år (for 5 år, for 6 år, for 7 år), så man kan finde posten uanset hvilket af de tre alderstrin man søger på.

Det er desuden muligt at søge på om materialet er til højtlæsning. Hvis materialet også er egnet til selvlæsning for en del af målgruppen, vil dette fremgå af en note. Eksempel: Højtlæsning fra 6 år. Selvlæsning fra 10 år.

Søges med søgekoden nb/lnb.

Eksempel:

lnb="for højtlæsning" and lnb="for 5 år"

Der kan søges på denne måde for materialer fra 1980’erne og frem. Ældre noter som for eksempel Fra 9 år er konverteret så der lægges to år mere til (for 9 år, for 10 år, for 11 år) – dog er højeste betegnelse for 16 år.

Angivelse af målgruppe og brugerniveau som emneord

Hvis bøger indeholder angivelse af målgruppe eller brugerniveau, angives dette i posten. For eksempel: for hf, for jurastuderende, for udlændinge, for 6. klasse, for 10 år.

Søgekoder: kun målgruppe/niveau – nb og lnb.

Eksempel på søgning:

lnb="for 12 år"

Søgning på titler, der anbefales til børn på 12 år.

For spil kan søgning i poster fra oktober 2006 og frem også foretages med søgekoden ra.

Eksempel på søgning:

ra=14

Søgning på titler der anbefales til børn fra 14 år og opefter.

Angivelse af niveaukoder for faglitteratur

Fra april 2010 er der sat niveauangivelse på al faglitteratur, der bliver bibliotekskatalogiseret. Følgende koder anvendes:

01 Førskoleniveau
02 Folkeskoleniveau
03 Gymnasieniveau
04 Fagligt niveau
05 Forskningsniveau
06 Alment niveau
07 Udenfor kategori eller vurdering fravalgt

Derudover er omkring 60.000 poster fra perioden 2000-2010 beriget med en eller flere af ovenstående koder.

Koderne er søgbare med koden nv.

Eksempel:

nv=05

PEGI-mærkning

Søgning i restriktioner i form af PEGI-koder sker med søgekoden rp. De anvendte koder er: 3, 7, 12, 16 eller 18 år.

Oplysningerne er søgbare med sødekoden rp fra oktober 2006.

Eksempel:

rp=7

Søgning på titler der frarådes til børn under 7 år.

De to afmærkninger kan kombineres ved at starte med lektøranbefalingen og fravælge ved hjælp af Pegi-mærkningen.

Eksempel:

ra=12 not (rp=16 or rp=18)

Anbefalet af lektør til børn fra 12 år og ikke frarådet af PEGI for større børn.

Medierådets aldersklassificeringer

Søgning på Medierådets film aldersklassificeringer (tilladt for) foretages med søgekoden rb.

De anvendte koder er: 0, 7, 11 eller 15 år, hvor 0 betyder tilladt for alle.

Aldersklassificeringer findes fra 1998.

Brugsretskategorier til film

Brugsretskategorien angiver, hvilken form for anvendelse køberen har tilladelse til, for eksempel brugsret til udlån, offentlig forevisning eller interurbanlån.

Brugsretskategorierne er søgbare med søgekoden br.

Eksempel på søgning:

br=c+

Titler med brugsretskategori c+.

Koder for postens udgivelsesstatus

Følgende koder anvendes:

  • nt – ny titel – ikke tidligere registreret af DBC DIGITAL
  • nu – ny udgave af tidligere registreret titel
  • op – oplag af tidligere registreret titel

Søgekode for postens udgivelsesstatus: uu

Eksempel:

kk=bkm201904 and uu=nt

Søger alle BKM titler fra uge 4, 2019, som er førsteudgivelser.