Gå til indhold

Fjernlån der bliver afvist

I nogle tilfælde oplever biblioteker, at en anmodning om fjernlån bliver afvist af långiver, selvom de har materialet.

Senest opdateret: 22. oktober 2025

Reglementært problem

Bestillinger, der i Cicero har status Reglementært problem, er blevet afvist af det långivende bibliotek. Der kan være to forskellige årsager til dette:

Reglementært problem vises i Cicero som status på bestillinger hos låntager, hvor det långivende bibliotek har differentierede udlånsregler mellem fjernlånsbestillinger og bestillinger foretaget i bibliotekets eget system. Det kan for eksempel være 14-dages lån eller populære tidsskrifter, som biblioteket kun har gjort tilgængelig for reservering via deres egen hjemmeside, men ikke som fjernlån.

Bestillinger kan også blive afvist med Reglementært problem, hvis låntager ikke er korrekt oprettet i långivers lånerbase. Det kan for eksempel være bestillinger fra en filial, et FFU-bibliotek eller et udenlandsk bibliotek. Ofte vil långiver oprette låntager i deres lånerbase og behandle bestillingen. Hvis dette ikke sker, skal det låntagende bibliotek kontakte långiveren vedrørende bestillinger med denne status.

Find ny lokation

Tilsvarende kan bestillinger i Cicero også blive afvist med statusmeddelelsen 1.2 Find ny lokation.

Denne status kan betyde, at det långivende bibliotek ikke har mulighed for at levere materialet, og at låntager derfor skal finde et andet bibliotek at bestille hos.

1.2 Find ny lokation benyttes også, hvis det låntagende bibliotek ikke har udfyldt de i Cicero nødvendige supplerende oplysninger i bestilformularen ved bestilling af tidsskrifter, serier eller flerbindsværker.