
Marts 2025
Ny kilde i databrønden: Arkiv for Dansk Litteratur
Der er nu tilføjet en ny kilde i databrønden: Arkiv for Dansk Litteratur (ADL). Kilden rummer ca. 200 poster og giver adgang til digitale udgaver af ældre dansk litteratur – fra middelalderen og frem til midten af det 20. århundrede.
Ved at aktivere ADL som kilde får bibliotekerne mulighed for at tilbyde deres brugere adgang til at søge i og læse værker af blandt andet Holberg, Blicher, Heiberg og andre centrale forfattere i dansk litteraturhistorie.
Kilden kan aktiveres til visning i det lokale CMS via VIP-basen. Hver post indeholder et link til den fulde tekst, som kan læses via ADL’s platform.
ADL er en litteraturhistorisk samling, som Det Kgl. Bibliotek stiller til rådighed som en del af arbejdet med at synliggøre den nationale kulturarv.
Forbedringer i Complex Search
Der er tilføjet en række nye søgeindekser i Complex Search, som er udviklet med henblik på både nyt Netpunkt, Bibliotek.dk og FB-CMS.
De nye indekser understøtter mere detaljerede søgninger og gør det lettere at finde materialer ud fra specifikke karakteristika.
De tilføjede søgeindekser er:
- term.cataloguedpublicationstatus / uu
- phrase.title / lti
- term.maintitle / ht
- phrase.maintitle / lht
- term.classifications / cl
- term.issn / is
- term.originallanguage / os
Oversigter findes her:
Indexmapper med korte alias’er
Danbib.dk med danske oversættelser og sammenligning med OpenSearch
Alias-listen har været i høring hos arbejdsgruppen for nyt Netpunkt, og indkomne forslag til ændringer er implementeret.
Nyt endpoint til udgavevisning
Der er desuden udviklet et nyt endpoint i Complex Search, som gør det muligt at returnere en specifik udgave inden for et værk – for eksempel med særlig illustrator, oversætter eller dirigent.
Det fulde værk returneres sammen med PID’erne for de matchende udgaver, hvilket gør det muligt for grænseflader at vise udgaven i kontekst af hele værket.
Nyt Netpunkt – første udgave
Den første udgave af nyt Netpunkt er nu tilgængelig. Leverancen omfatter version 1.4 og 1.5 og indeholder flere nye funktioner og forbedringer i visningen af søgeresultater og bestillingsflowet.
Udvidet metadata-visning
Søgeresultaterne indeholder nu flere metadata, herunder forfattertyper, alternative titler og originaltitel, som giver brugeren et mere informativt overblik.
Lokalisering og bestilling
Der vises nu en fuld liste af lokaliseringer, og det er muligt ikke kun at anvende automatisk fjernlån, men også at vælge et specifikt bibliotek til bestilling.
Advarsel ved bestilling af nye materialer
Der er indført en første version af en advarselsfunktion ved bestilling af nye materialer. Løsningen er enkel og bredt dækkende og skal gøre brugeren opmærksom på, at materialet er nyt.
Funktionen er baseret på BKM-data og tilsvarende fra de seneste uger, og dækker på nuværende tidspunkt kun 1. udgaver af materialetyperne: bog, lydbog, film og indspillet musik (fysiske materialer).
Arbejdsgruppe og test
Designudkast til leverancen har været forelagt arbejdsgruppen, som også vil deltage i den kommende test.
Paralleldrift og BOB-integration
Systemet er udviklet med henblik på, at nyt Netpunkt og eksisterende Netpunkt kan køre sideløbende, inklusive fuld understøttelse af BOB-funktionalitet.