Gå til indhold

Søgning i nyt Netpunkt

Søgningen i det nye Netpunkt er nu blevet endnu mere præcis.

Man kan nu få mere præcise søgeresultater i det nye Netpunkt.

De vigtigste forbedringer er:

  • Nyt søgeendpoint og søgning på udgavedata: Det er nu muligt at søge direkte på oplysninger som illustrator, oversætter og lydbogsindlæser. Det nye endpoint muliggør mere præcise træf på udgavespecifikke oplysninger, herunder sondringsdata. Resultaterne viser kun relevante udgaver, men giver adgang til hele værket.
  • Facetter: Søgningen kan afgrænses med facetter, for eksempel efter materialetype, sprog og årstal.
  • Flere indekser i formularsøgning: Formularen understøtter nu flere søgefelter (søgeindekser), som kan kombineres med booleske operatorer (AND, OR, NOT) både inden for og på tværs af felter.
  • Suggestere: Ved søgning i de fleste registre – herunder term- og fraseregistre – vises relevante forslag automatisk under indtastning.
  • Sortering: Søgeresultater kan sorteres kronologisk eller alfabetisk efter forfatter og titel.
  • Forbedret kort visning: Den korte visning af søgeresultaterne indeholder nu flere oplysninger på udgaveniveau, herunder sondringsdata, antal lokaliseringer samt tydelig markering, hvis biblioteket selv har materialet.