Gå til indhold

Politikens Forlag tilbagekalder bog

Sø- og Handelsretten vurderer, at bogen skal tilbagekaldes fra handlen. Den tilbagekaldes dog ikke fra bibliotekerne.

Politikens Forlag er blevet pålagt af Sø- og Handelsretten at tilbagekalde bogen “Den store antiinflammatoriske grundbog” af Martin Kreutzer og Isabella Amorøe på grund af vildledende sammenlignende reklame.

Den har været publiceret i Dansk Bogfortegnelse siden 2025 uge 5. Vi trækker ikke bogen ud af Dansk Bogfortegnelse, da bogen har været i handel i vidt omfang.

Bogens FAUST-nummer er 139870239, og ISBN er 9788740092325.

Politikens Forlag oplyser:
”Bogen bliver ikke tilbagekaldt fra bibliotekerne. Bibliotekerne har købt fysiske eksemplarer, og da de ikke er forhandlere, skal bøgerne ikke trækkes tilbage. Til gengæld bliver alle fysiske eksemplarer hos forhandlere tilbagekaldt pr. 7. september 2026″.