Nyt site: PRO til professionelle
PRO er for alle, der arbejder med biblioteker.
Vi har lanceret en ny hjemmeside til alle, der arbejder professionelt med biblioteker og den Fælles Biblioteksinfrastruktur. Vi kalder den PRO, og du finder den på pro.dbcdigital.dk.
På PRO kan du se dokumentation og vejledninger relateret til DBC DIGITALs tjenester. Derudover kan du også læse nyheder om FBI, tilmelde dig kurser og webinarer, hente undervisningsmateriale og PR-materiale, og finde diverse statistik og overblik.
PRO er en samlet indgang, hvor bibliotekspersonale, udviklere og andre interessenter kan finde viden og materialer til arbejdet med den digitale bibliotekssektor.
Danbib.dk og metadata.dk lukker
Hjemmesiderne danbib.dk og metadata.dk er lukket for opdatering, og det sidste relevante indhold er i færd med at blive flyttet til PRO. Siderne bliver lukket den 3. november 2025.
