Gå til indhold

Nye brøndprofiler i jeres VIP-base

På vegne af DDF opretter vi syv nye brøndprofiler i jeres VIP-base i forbindelse med lancering af de nye biblioteksapps.

I forbindelse med de nye biblioteksapps fra Det Digitale Folkebibliotek, DDF, skal der oprettes nye søgeprofiler i VIP-basen. For at gøre processen så nem som muligt for app-leverandøren ved lanceringen, er det et krav, at alle søgeprofiler indeholder og hedder det samme.
Her hos DBC DIGITAL varetager vi oprettelsen på vegne af DDF, så I skal ikke selv foretage jer noget. I løbet af de næste par uger vil I dog opleve, at der dukker syv nye brøndprofiler op i jeres VIP-base. Profilerne kommer til at være navngivet ud fra de nye apps, og vi beder jer derfor om ikke at rette i dem.