Ny visning gør søgning nemmere
En ny måde at vise klassisk musik på giver brugerne bedre overblik, når de søger efter noder eller indspilninger.
Nu er det blevet nemmere for brugerne at finde de noder eller den indspilning af klassisk musik, de leder efter, på bibliotekernes websites, Bibliotek.dk eller i det nye Netpunkt.
Det skyldes, at udgivelser med flere værker bliver vist på en ny måde.
Giver brugerne bedre overblik
Før kunne udgivelser med flere værker blive slået sammen under ét søgeresultat, selv om de kun havde det samme primære værk til fælles, og resten af indholdet var forskelligt.
Nu får brugerne i stedet et søgeresultat for hver udgivelse af denne type. Det kan give flere søgeresultater, men gør det lettere at finde frem til det rigtige materiale.
Ændringen omfatter omkring 50.000 klassiske udgivelser i databrønden og slår automatisk igennem i digitale tjenester, der anvender FBI-API.