Mere sikkert og smidigt Bibliotekslogin
Brugere kan nu være logget ind længere tid med Bibliotekslogin.
Bibliotekslogin via adgangsplatformen er blevet udvidet med ny funktionalitet, som gør det muligt for brugerne at være logget ind i længere tid uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Løsningen bygger på adgangsoplysninger med kort levetid, der automatisk kan fornys efter behov. Det betyder, at brugerne i højere grad kan benytte bibliotekernes digitale tjenester uden at blive mødt af gentagne login. Loginprocessen bliver dermed mere smidig, samtidig med at sikkerheden styrkes.
Funktionaliteten er en del af den løbende modernisering af adgangsplatformen og Bibliotekslogin. Ændringen påvirker ikke de nuværende løsninger, som kan tage de nye muligheder for adgangsoplysninger med kort levetid i brug, efterhånden som de ønsker det.