Driftsudfordringer efter omlægning af lokaliseringer
Bestillinger, hvor kun Det Kgl. Bibliotek optræder som långiver, skal behandles manuelt.
Det Kgl. Bibliotek har bedt os sende denne information:
“Vi har konstateret, at automatiske fjernlån til Det Kgl. Bibliotek ikke effektueres efter omlægningen af lokaliseringer fra 800022 (med flere) til 800010.
Det betyder, at de bestillinger, hvor det kun er Det Kgl. Bibliotek, som optræder som långiver, ikke bliver automatiseret, men vil skulle behandles manuelt via BOB-basen. Bestillinger, hvor der er andre mulige långivere, bliver automatiseret til et af de øvrige långivende biblioteker.
DBC DIGITALarbejder sammen med Det Kgl. Bibliotek på at finde en løsning, så disse bestillinger fremover igen kan automatiseres.”